Tilgængelighedserklæring

Økonomistyrelsen forpligter sig til at gøre webstedet https://www.oes.dk tilgængeligt, jf. ”Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer”.

Oplever du, at der er ikke-tilgængeligt indhold på https://www.oes.dk?

Her har du mulighed for at underrette det ansvarlige offentlige organ om webstedets manglende overholdelse af tilgængelighedskrav i webtilgængelighedsloven. Derudover har du også mulighed for at anmode om oplysninger, som det ansvarlige offentlige organ eventuelt har undtaget i medfør af lovens § 1, stk. 5 (undtagelse af indhold) og § 3, stk. 2 (uforholdsmæssig stor byrde).

Du kan kontakte Økonomistyrelsen, hvis du oplever, at der er ikke-tilgængeligt indhold på https://www.oes.dk

Du bør ikke angive fortrolige eller følsomme personoplysninger som fx personnummer og helbredsoplysninger, når du kontakter det offentlige organ.

Overholdelsesstatus

Som offentligt organ skal man angive, i hvilket omfang ens websted overholder kravene til webtilgængelighed, som de fremgår af den harmoniserede standard EN 301 549. Overholdelsesstatus kan være:

  1. Webstedet overholder standarden fuldt ud
  2. Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav)
  3. Webstedet overholder ikke standarden (overholder ikke de fleste krav)

Det offentlige organ oplyser at: Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav). 

Det offentlige organ skal derudover beskrive, hvordan de har evalueret webstedet. Her er kategorierne:

  1. Det offentlige organ har selv evalueret webstedet
  2. Vurdering er foretaget af ekstern part
  3. Det offentlige organ har anvendt anden metode.

Det offentlige organ angiver metoden som: Vi har selv evalueret webstedet, Vurdering er foretaget af ekstern part.

Det offentlige organ beskriver vurderingsmetoden som: Vurdering foretaget både internt og eksternt.

Evalueringsrapporter

Det offentlige organ har mulighed for at henvise til eventuelle evalueringsrapporter. 

Det offentlige organ oplyser: Ingen henvisning til evalueringsrapporter

Ikke-tilgængeligt indhold

Det offentlige organ har kategoriseret det ikke-tilgængelige indhold på dette websted. Under hver kategori kan der være en række emner, som vises med overskrifter samt en forklarende tekst. Et emne kan fx være manglende alternative tekster.

Ikke-tilgængeligt indhold inddeles i tre kategorier, og omhandler funktion eller indhold, der:

  1. ikke overholder webtilgængelighedsloven.
  2. ikke overholder webtilgængelighedsloven og falder ind under undtagelsen om en uforholdsmæssig stor byrde, fx en rapport eller vejledning der er meget omfangsrig og med en lille læserskare.
  3. ikke er omfattet af webtilgængelighedsloven, som fx tekstning af videoer, der sendes live.

Overholder ikke webtilgængelighedsloven

  • PowerBI-visualiseringer på Staten i tal
    Vi benytter PowerBI til at visualisere dynamisk data i forskellige type grafer. Graferne ændrer sig, alt efter hvilke data, der fokuseres på. Det er derfor ikke muligt at skrive en fyldestgørende tekst til de enkelte grafer, der kan redegøre for grafens indhold. Det fremgår på overordnet niveau i tekst, hvad data omhandler.
  • Powerpoint-publikationer
    Vi har på websitet en række publikationer, der er udarbejdet i Powerpoint, og som ikke kan gøres tilstrækkeligt tilgængelige. Der er derfor til hver powerpoint-publikation lavet et resumé, som opsummerer væsentlige pointer fra rapporterne.
  • Tabeller i pdf-publikationer
    Vi har i vores publikationer en lang række komplekse tabeller, som er vanskelige at tilgængeliggøre. Vi kan derfor ikke garantere med sikkerhed, at alle tabeller er fuldt tilgængeliggjorte.
  • Vejledninger af særlig teknisk karakter
    Vi har en lang række vejledninger af særlig teknisk karakter, der endnu ikke er tilgængeliggjorte eller står overfor en udskiftning.

Uforholdsmæssig stor byrde

  • Indscannede dokumenter i forbindelse med Atea-sagen
    Det vurderes som en uforholdsvis stor byrde at tilgængeliggøre alle dokumenter i Atea-sagen. Det er muligt at komme i telefonisk kontakt og få tilsendt de oplysninger, man skulle have brug for.

Ikke omfattet af loven

  • Tillægsprogrammer af eksterne udviklere
    Vi benytter på websitet både TopDesk og Bestillingsapplikationen, der ikke er tilgængeliggjorte programmer og administreres af eksterne udviklere. Da siderne kræver login er de ikke omfattet af loven, da de derfor har karakter af intranet. Det er muligt gennem telefonkontakt til Statens Indkøb at tilgå siderne.
  • Tekniske filformater
    Vi har på websitet nogle tekniske vejledninger i andre formater end pdf: xlsx, xlsm, docx, zip-filer og installationskomponenter, der ikke er omfattet af loven.
  • Dokumenter lagt på websites før 23. september 2018
    Dokumenter lagt på websitet før d. 23. september 2018 er ikke gjort tilgængelige, medmindre de er vurderet som værende væsentlige for administrative processer.
  • Publikationer udarbejdet af eksterne samarbejdspartnere
    Eksterne samarbejdspartnere har ansvaret for at tilgængeliggøre publikationer, som de har udarbejdet, og som ligger på oes.dk. Vi kan derfor ikke garantere med sikkerhed, at alle publikationer udarbejdet af eksterne samarbejdspartnere er fuldt tilgængeliggjorte.

Initiativer for at opnå en højere grad af webtilgængelighed

Det offentlige organ har mulighed for at beskrive, hvad de gør for at opnå en højere grad af webtilgængelighed på webstedet.

Det offentlige organs beskrivelse:

Vi anvender dagligt Siteimprove til at screene for tilgængelighed og udbedre eventuelle mangler (fx manglende alt-tekster på billeder). Derudover gennemgår vi løbende websitet manuelt med øje for at rette steder, Siteimprove ikke fanger (fx overskrifter, der er skrevet med fed tekst og ikke formateret i CMS’et) Endvidere arbejder vi løbende på at minimere brugen af dokumenter på websitet og i stedet bygge informationen som html på websitet. Derudover lægges der en plan for, hvordan vi fremadrettet skal tilgængeliggøre de emner, der lige nu ikke er tilgængelige. Fx powerpoints der skal føres over i et nyt, tilgængeligt format, og tekniske vejledninger der gentænkes i nye formater, som er mulige tilgængeliggøre.

Henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med, om webtilgængelighedsloven overholdes.

Før du kontakter Digitaliseringsstyrelsen, skal du kontakte den offentlige myndighed eller det offentligretlige organ med henblik på at løse webtilgængelighedsproblemet. Det gør du ved hjælp af kontaktinformationen, der fremgår øverst i denne tilgængelighedserklæring.

Hvis du oplever, at den offentlige myndighed eller det offentligretlige organ, der har ansvaret for webstedet, ikke svarer tilfredsstillende på din henvendelse, kan du sende en henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen på mail webtilsyn@digst.dk eller indtale en besked på telefon 20 16 36 12.

Digitaliseringsstyrelsen anvender henvendelserne som input til monitorerings- og tilsynsindsatsen for overholdelse af webtilgængelighedsloven. Du kan ikke forvente at få svar på din henvendelse, medmindre Digitaliseringsstyrelsen har behov for yderligere uddybning.